Til forsiden
Tilbage


Udsagnsord (verber)

Udsagnsord er ord, der betegner en handling eller en tilstand, og som man kan sætte 'at' eller 'jeg' foran.

Eksempler:
John bor i Esbjerg.
Manden spiser.
Børnene leger.

Man 'bøjer' ofte udsagnsord ved at nævne de vigtigste former:

at lege - jeg leger - jeg legede - jeg har leget - jeg vil lege.

  1. Tid
  2. Måder
  3. Stamme + endelse
  4. Uregelmæssige bøjninger
  5. Aktiv og passiv
  6. Copula
  7. Hjælpeverber og modalverber

Tid:

Udsagnsord kan bøjes i tid:

nutid (præsens): 'jeg leger'
datid (imperfektum): 'jeg legede'
førnutid (perfektum): 'jeg har leget'
førdatid (pluskvamperfektum): 'jeg havde leget'
fremtid (futurum): 'jeg vil lege'.

Førnutid og førdatid dannes med hjælpeverbet 'have':
'har' + 'leget'.
'havde' + 'leget'.

Nogle udsagnsord bruger hjælpeverbet 'være' i stedet for 'have':
'Han er forsvundet' - 'han var forsvundet'.
'Toget er kørt' - ' toget var kørt'.

Fremtid dannes med hjælpeverbet 'vil' (eller 'skal') + 'lege'.

Man kan ofte bruge nutidsformen til at udtrykke fremtid:
'Jeg kommer i morgen'.

På chin har verberne ikke sådanne former for tid, men der er mange partikler, som kan bruges til at udtrykke tiden.

Eksempler:
Nutid: Huset brænder: Inn a kang.
Datid: Huset brændte: Inn a rak kang.
Førnutid: Jeg har spist min mad: Ka rawl ka ei cang.
Førdatid: Jeg havde spist min mad: Ka rawl ka rak ei cang.
Fremtid: Vores præst vil besøge os i morgen (Vores præst besøger os i morgen): Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.

Måder:

Udsagnsord har forskellige 'måder':

Navnemåde (infinitiv): at spise,
Handlemåde (indikativ): alle tidsformerne ovenfor,
Ønskemåde (konjunktiv): samme form som navnemåde,
Bydemåde (imperativ): spis,
Nutids tillægsmåde (præsens participium): spisende,
Datids tillægsmåde (perfektum participium): spist.

Ønskemåde bruges sjældent i moderne dansk. Den bruges mest i faste vendinger:

'Fred være med ham': Jeg øsker, at fred må være med ham.

Der er nogle ønskemåder i Fadervor:

'Helliget blive dit navn': 'Na min thiang cu upat si ko seh',
'Komme dit rige': 'Na pennak cu rung tlung ko seh',
'Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen': 'Vancung ah na duhnak an tuah bangin vawlei cungah hin tuah si ve ko seh'.

Stamme + endelser:

Udsagnsordet består af en stamme og en endelse.

stamme: leg,
navnemåde: leg+e,
nutid: leg+er,
datid: leg+ede,
nutids tillægsmåde: leg+ende,
datids tillægsmåde: leg+et,
bydemåde: leg (=stammen).

En del udsagnsord har former, der dannes med lidt andre endelser:

stamme: spis,
navnemåde: spis+e,
nutid: spis+er,
datid: spis+te,
nutids tillægsmåde: spis+ende,
datids tillægsmåde: spis+t,
bydemåde: spis (=stammen).

Uregelmæssige bøjninger

Mange udsagsord er bøjet uregelmæssigt:

at få - jeg får - jeg fik - jeg har fået - jeg vil få:

stamme: få,
navnemåde: få,
nutid: får,
datid: fik,
nutids tillægsmåde: (findes ikke),
datids tillægsmåde: fået,
bydemåde: få.

at ligge - jeg ligger - jeg lå - jeg har ligget - jeg vil ligge:

stamme: lig,
navnemåde: lig+ge,
nutid: lig+ger,
datid: lå,
nutids tillægsmåde: lig+gende,
datids tillægsmåde: lig+get,
bydemåde: lig (=stammen).

at lægge - jeg lægger - jeg lagde - jeg har lagt - jeg vil lægge:

stamme: læg,
navnemåde: læg+ge,
nutid: læg+ger,
datid: lagde,
nutids tillægsmåde: læg+gende,
datids tillægsmåde: lagt,
bydemåde: læg (=stammen).

'Bogen ligger på bordet': 'Cauk cu cabuai cungah a um'.
'Han lægger bogen på bordet': 'Cabuai cungah cauk kha a chiah'.

Aktiv og passiv

De fleste udsagnsord har en passiv form, som dannes ved at tilføje 'es' til stammen:

Aktiv navnemåde: 'at spise',
Passiv navnemåde: 'at spises'
Aktiv nutid: 'spiser'
Passiv nutid: 'spises'
Aktiv datid: 'spiste'
Passiv datid: 'spistes'.


  NavnemådeNutid Datid FørnutidFørdatid Fremtid
aktivat spise den spiser den spiste den har spist den havde spist den vil spise
passivat spises =
at blive spist
den spises =
den bliver spist
den spistes =
den blev spist
den er blevet spist den var blevet spist
den vil blive spist

'Drengen spiser æblet':
Drengen: grundled,
spiser: udsagnsled,
æblet: genstandsled.

'Æblet spises af drengen':
Æblet: grundled,
spises: udsagnsled, passiv,
af drengen: forholdsordsled.

Det, som i den aktive sætning er genstandsled, bliver i den passive sætning til grundled.
Det, som i den aktive sætning er grundled, bliver i den passive sætning til et forholdsordsled.

I stedet for den passive form 'spises' bruger man ofte en kombination med 'bliver' eller 'blev' + fortids tillægsmåde 'spist':

'Æblet spises af drengen' = 'Æblet bliver spist af drengen'.
'Æblet spistes af drengen' = 'Æblet blev spist af drengen'.

Passiv form bruges ofte, hvor der kunne have været en konstruntion med tilbagevisende stedord:

'Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag' - 'Hi bia ruah ṭi awkah hin lamkaltu hna le upa hna kha an i pum'.

Man kunne have skrevet: 'Så samlede apostlene og de ældste sig ....'

Copula

Verbet (udsagnsordet) 'at være' bruges i forbindelse med omsagnsled til grundled:

'Han er landmand': 'Lothlopa a si'.

Men det bruges også til at angive, at nogen befinder sig et sted:

'Han er i Hakha': 'Hakha ah a um'.

Hjælpeverber og mådesverber

Som nævnt ovenfor dannes nogle af verbets tider på dansk ved hjælp af verberne have, være og blive. De tre verber kan også have deres egen betydning som i disse sætninger:

'Jeg har et hus'.
'Jeg er bager'.
'Jeg bliver svimmel'.

Men desuden bruges de altså til at danne nogle af verbets tider ved hjælp af denne kombination: hjælpeverbum + verbets datids tillægsmåde.

'Jeg har spist'.
'Jeg er rejst til København'.
'Æblet bliver spist'.

Mådesudsagnsordene (modalverberne) angiver et særligt aspekt for handlingen. De almindeligste er: burde, kunne, skulle, ville, måtte, turde. De bøjes uregelmæssigt:

navnemådenutid datid før nutid aspekt
at burde
jeg bør
jeg burde
jeg har burdet
det, som er rigtigst at gøre
at kunne
jeg kan
jeg kunne
jeg har kunnet
evne
at skulle
jeg skal
jeg skulle
jeg har skullet
pligt, befaling (eller fremtid)
at ville
jeg vil
jeg ville
jeg har villet
vilje (eller fremtid)
at måttejeg må
jeg måtte
jeg har måttet
tilladelse, nødvendighed
at turde
jeg tør
jeg turde
jeg har turdet
mod

Modalverberne forbindes med et verbum i navnemåde (infinitiv):

'Jeg bør rejse i morgen'.
'Jeg kan stå på hænder'.

'Børn bør adlyde deres forældre': 'Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si'.
'Man må spise for at leve' (nødvendighed): 'Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si'.
'Alt kød må dø' (nødvendighed): 'Minung cu an thi dih lai'.
'Må jeg komme ind?' (tilladelse): 'Rung lut ning?'.
'Vi skal ære vore forældre': 'Kan nu le kan pa cu kan upat hna awk a si'.
'Hun kan betjene en symaskine': 'Thiltthitnak seh a hman khawh'.
'Jeg vil besøge min ven' (vilje): 'Ka hawi len ka duh'.
'Vores præst vil besøge os i morgen' (fremtid): 'Thaizing ah kan pastor a kan leng lai'.
'Jeg skal have et bad' (fremtid): 'Kaa kholh lai'.
'Soldater skal modstå vanskeligheder' (pligt, befaling): 'Ralkap cu harnak an in awk a herh'.
'Derefter turde ingen længere spørge ham om noget': 'Hi hnuah hin cun ahohmanh nih Jesuh kha bia an hal ngam ti lo'.


Til forsiden
Tilbage