Til forsiden
Tilbage


Syntaks

Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes.

  1. Sætningsled
  2. Hovedsætning
  3. Bisætninger
  4. Ordstilling

Sætningsled

De ord, der danner en sætning, har forskellige funktioner (udgør sætningsled). Et enkelt sætningsled kan godt bestå af flere ord (eller måske af en hel bisætning).

Udsagnsled - verballed

Udsagnsleddet er et udsagnsord. Det udtrykker en handling eller tilstand: 'købte', 'plejede at købe', 'spiser', 'er'. - En sætning har altid et udsagnsled.

'Han spiser'.
'Han har spist'.

En sætning kan bestå af eet udsagnsord. Det vil så stå i bydemåde:

'Gå' - 'Kal'.

Grundled - subjekt

Grundleddet er den, der udfører handlingen: 'manden', 'han', 'der', 'du'. Eller det kan være en hel bisætning: 'At du kom'. - En sætning har altid et grundled (bortset fra det tilfælde, hvor et udsagnsord står i bydemåde).

'Manden spiser'.
'Den gamle mand spiser'.

Omsagnsled til grundled - prædikat

Et omsagnsled siger, hvad grundleddet er. Det findes mest i sætninger, hvor udsagnsleddet er 'er': 'Manden er bonde'. Omsagnsleddet fortæller, hvad der siges om grundleddet.

Genstandsled - direkte objekt

Genstandsled findes i sætninger, hvor udsagnsordet er transitivt (har en genstand). - F.eks. 'han tænder lyset', 'han vasker bilen', 'han vasker sin nye bil'.

Omsagnsled til genstandsled - objektsprædikat

Omsagnsled til genstandsled kan f.eks. findes i sætninger, hvor udsagnsleddet er 'kalder': 'Hun kalder sin kat Misse'. Her er genstandsleddet 'kat', og 'Misse' er omsagnsleddet. - Omsagnsled til genstandsled fortæller, hvad grundleddet siger om genstanden.

Hensynsled - indirekte objekt

Et hensynsled fortæller, hvad grundleddet gør for (af hensyn til) nogen: 'Han byggede mig et hus'. - Sætningen kan også lyde: 'Han byggede et hus for mig' eller 'Han byggede et hus til mig'. - 'Peter gav Else et æble': 'Peter' er grundled, 'æble' er genstandsled, 'Else' er hensynsled. - Sætningen kan også lyde: 'Peter gav et æble til Else'.

'Han baner os vejen' = 'Han baner vejen for os': 'Lam a kan serpiak'.

Tiltale - vokativ

Man nævner den, som man taler til:
'Hans, jeg kommer nu'.

Eksempel fra julesangen 'Højt fra træets grønne top':

Barn, du bli'r mig alt for dyr;
men da du så propert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

Far tiltaler først datteren som 'barn' og siden som 'min datter'.

Bindeled - konjunktion

Bindeled er ord der forbinder to (eller flere) ord, led eller sætninger, f.eks.
og, eller, men, da, når, hvis.
'Peter og Else har kørekort'.
'Vil du købe hesten eller koen?'.
'Jeg ville købe hesten, men jeg havde ikke penge nok'.
'Jeg købte hesten, da jeg fik penge'.
'Jeg vil købe hesten, når jeg får penge'.
'Jeg vil købe hesten, hvis jeg har penge nok'.

Biordsled - adverbialled

Biordsled er ord (eller sætninger) der fortæller noget om tid, sted, måde med mere.

De bisætninger nedenfor, der begynder med 'da, 'når' og 'hvis', er biordsled i helsætningen.

Almindeligvis består biordsleddet af et biord. Et biord er ofte et ord, der betegner et tillægsord eller et udsagnsord eller et andet biord.

'Du kører langsomt': 'langsomt' er et biord, der her beskriver udsagnsordet 'kører'.
'Du kører groft uforsvarligt': 'uforsvarligt' betegner her 'kører', mens 'groft' er et andet biord, der siger noget om 'uforsvarligt'.
'Køerne er meget urolige': 'urolige' er et tillægsord, der beskriver køerne; 'meget' er et biord, der nærmere beskriver tillægsordet.

 



Helsætning, hovedsætning

En helsætning består af alle de ord, der er mellem to punktummer (eller semikolon):

'Manden, som står dér, er 50 år gammel':

Denne sætning består af en hovedsætning og en relativ bisætning.
Hovedsætningen: 'Manden er 50 år gammel'.
Bisætningen: 'som står dér'.

En hovedsætning kan stå alene. En bisætning giver kun mening, når den er med i en helsætning. (Se dog anmærkningen under afsnittet om navneagtige bisætninger).

'Jeg forstår din forklaring' ('Na fianternak ka hngalh'):

I denne sætning er der ingen bisætning. Man kalder det en særsætning.
Her består sætningen af et grundled ('jeg'), et udsagnsled ('forstår') og et genstandsled ('din forklaring').

'Jeg forstår, hvad du mener' ('Na chim duhmi sullam ka hngalh'):

Her er der igen et grundled, et udsagnsled og et genstandsled. Men genstandsleddet er på dansk en hel bisætning.
Hovedsætning: 'Jeg forstår'
Bisætning: 'hvad du mener'.

Bisætninger

Relative bisætninger

En relativ bisætninger kommer altid lige efter det navneord, som den beskriver. Den kan beskrive ethvert navneord i en sætning og har altså en funktion, der ligner den, som et adjektiv (tillægsord) har.

En relativ sætning kan indledes med 'som' (der kan være både grundled og genstandsled i sin egen sætning) eller 'der' (som kun kan være grundled i sin egen sætning). - Se andre relative pronominer i kapitlet om stedord.

'Den, som gør Guds vilje, er min broder og søster og moder' - 'Zeicahtiah Pathian nih tuah hna seh, tiah, a duhmi thil a tuahmi paoh cu ka nau, ka far le ka nu an si'.

'De, som havde spist brødene, var fem tusinde mænd' - 'Changreu a eimi cu pa thong nga an si'.

I de to foregående sætninger er 'som' grundled.

'Det, som sædemanden sår, er ordet:' - 'Thlaici vorhtu nih a vorhmi cu Pathian bia a si'.

I denne sætning er 'som' genstandsled for 'sår'.

'Jeg kender ikke det menneske, I taler om' - 'Nan chim lengmangmi pa hi ka hngal hrimhrim lo'.

Her er gensandsleddet i bisætningen også 'som'; men ordet er ikke med i sætningen; det er underforstået.

Navneagtige (substantiviske) bisætninger

En bisætning kan stå som grundled eller genstandsled i helsætningen. Den kan også stå som styrelse i et forholdsordsled.

Grundled:

'At du kom, var en overraskelse'. Grundleddet for 'var' er selve bisætningen 'at du kom'.

Sætningen kunne også have lydt: 'Dit komme var en overraskelse'. (Her er 'komme' grundleddet).

'Rabbi, det er godt, at vi er her': 'Saya, hika kan um hi thil ṭha a si'.

Her er bisætningen grundled.

 

Genstandsled:

'Jeg ønsker, at du kommer'. Bisætningen er genstand for verbet 'ønsker'.

Sætningen kunne også have lydt: 'Jeg ønsker dit komme'.

'Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?' : 'Judah mi siangpahrang hi kan chuahpiak seh, ti nan ka duhmi cu a si maw?'

Styrelse i forholdsordsled:

'Jeg var overrasket over, at du kom'. Bisætnigen er styrelse for forholdsordet 'over'.

Sætningen kunne også have lydt: 'Jeg var overrasket over dit komme'.



Anmærkning:

Sætningerne ovenfor viser, at det ikke er helt rigtigt,
at en hovedsætning kan stå alene.

'At du kom, var en overraskelse': Hovedsætningen er
'var en overraskelse'. Den giver ingen mening i sig selv,
for den mangler sit grundled (bisætningen).

'Jeg var overrasket over, at du kom': Hovedsætninge er
'Jeg var overrasket over'. Den giver ingen mening;
for den slutter med forholdsordet 'over',
som mangler sin styrelse (bisætningen).



Biordsagtige (adverbielle) bisætninger

Hensigt:

Han gav hende blomster, for at hun skulle blive glad'.

Han gav hende blomster i den hensigt, at hun skulle blive glad.

'Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden'. - 'Sihmanhsehlaw Bawipa nih bia a kan ceih i dan a kan tat cu vawlei sinah sualphawt chih kan si nakhnga lo caah a si'.

Følge:

Han gav hende blomster, så at hun blev glad igen'.

Han gav hende blomster; og resultatet var, at hun blev glad igen.

'Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn'. - 'Vanṭhat ah, Krispas le Gaius dah ti lo cu ahohmanh tipilnak kan pekmi hna nan um lo. Cucaah cun, Paul zultu si awkah tipilnak kan ing, tiah ahohmanh nih nan ti kho lai lo'.

'Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere'. - 'Cuticun kum hnih chung a tuah i Asia ram chung i a ummi vialte nih, Judah mi si hna seh, Grik mi si hna seh, Bawipa bia kha an theih'.

Årsag:

Han gav hende blomster, fordi hun var ked af det'.

Hun var ked af det; og det var grunden til, at han gav hende blomster.

'Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig'. - 'Dum chung i naa chawh thawng kha ka theih i taklawng ka si caah ka thin a phang, kaa thup'.

'Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig'. - 'Ka Pa zong, keimah zong an kan hngalh lo caah hi bantukin nan cungah an tuah lai'.

Betingelse:

Han købte blomster, hvis de ikke var for dyre'.

Han ville gerne købe blomster; men betingelsen var, at de ikke var for dyre.

'Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren'. - 'Ṭhatnak kha rak tuah law cu na merh ko hnga; sihmanhsehlaw ṭhat lonak kha na rak tuah caah sualnak nih cun'.

'Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.' - 'Na duh ahcun thlam pathum in kan sakpiak hna lai, nang caah pakhat, Moses caah pakhat, Elijah caah pakhat'.

'Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød'. - 'Nangmah cu Pathian Fapa na si ahcun, hi lung hi changreu ah canter hna ngat'.

'Herre, hvis du vil, kan du rense mig'. - 'Bawipa, na duh ahcun na ka damter khawh ko'.

Tid:

Han købte blomster, da klokken var fem'.

Sætningen kunne også lyde: 'Han købte blomster klokken fem'.

'Han plejede at købe blomster, når klokken var fem'.

Sætningen kunne også lyde: 'Han plejede at købe blomster klokken fem'.

'Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn' - 'Cucu an theih tikah annih cu Bawipa Jesuh min in tipilnak kha an ing'.

'Og da vi kom til Jerusalem, tog brødrene imod os med glæde'. - 'Jerusalem kan phak tikah cun unau pawl nih khan an rak kan conglawmh ngaingai'.

'Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det og sagde. "Tag det; det er mit legeme"' - 'Annih nih zanriah cu an ei lioah khan Jesuh nih changreu kha aa lak i lunglawmhnak in thla a cam hnuah a cheu i a zultu kha a pek hna. “Ei u, hihi ka pum a si,” a ti hna'.

'Hans disciple gav sig til at plukke aks, mens de gik' - 'An kalpah ah cun a zultu hna nih khan favui kha an sih pah lengmang hna'.

'Sæt jer her, mens jeg beder' - 'Thla ka cam karah nannih cu hika ah hin rak ṭhu u'.

'Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet'. - 'Peter nih bia a chim lengmang lioah cun a bia a ngaimi hna cungah khan Thiang Thlarau a ṭum'.

 




Ordstilling

Ordenes rækkefølge

Ordenes rækkefølge er vigtig på dansk.

Sætning med genstandsled:

I en sætning, der består af grundled, udsagnsled og genstandsled, skal rækkefølgen være grundled-udsagnsled-genstandsled.

Manden slog drengen (manden er subjekt, drengen er objekt): Mipa nih ngakchia a cumh.

Drengen slog manden (drengen er subjekt, manden er objekt): Ngakchia nih mipa a cumh.

Det er det første ord i sætningen, der er grundled. (Se dog anmærkning under afsnittet om omvendt ordstilling).

Sætning med hensynsled:

Hvis en sætning har både genstandsled og hensynsled, kommer hensynsleddet før genstandsleddet:

'Han bygger mig et hus': 'mig' er hensynsled, 'hus' er genstandsled.

Ofte vil man bruge forholdsleddet 'for mig' eller 'til mig' i stedet for 'mig'. Det skal stå sidst i sætningen: 'Han bygger et hus for mig':

Ligefrem ordstilling

Den almindeligste ordstilling i en intransitiv sætning er subjekt-verbum og i en transitiv sætning subjekt-verbum-objekt:

'Drengen spiser æblet'.
'Æblet, som drengen spiser, er rødt'.

Omvendt ordstilling

Forskellige forhold kan medføre omvendt ordstilling:

1. Spørgsmål har omvendt ordstilling:

På dansk dannes et spørgsmål derved, at verbet (udsagnsleddet) sættes foran subjeket (grundleddet):

'Spiser drengen æblet?'.
'Er æblet, som drengen spiser, rødt?'

2. Der bliver omvendt ordstilling, hvis en sætning indledes med et biord (biordsled):

Hvis sætningen indledes med et biordsled (et enkelt biord eller en hel sætning), sættes udsagnsleddet før grundleddet:

Biordsled til sidst
Biordsled først
Drengen spiser æblet nuNu spiser drengen æblet
Drengen spiser æblet klokken fem
Klokken fem spiser drengen æblet
Drengen spiser æblet, når klokken er fem
Når klokken er fem, spiser drengen æblet
Drengen spiser æblet, hvis hans mor siger det Hvis hans mor siger det, spiser drengen æblet
Drengen spiser æblet, fordi det er sundt
Fordi det er sundt, spiser drengen æblet

3. Man kan fremhæve et ord ved at stille det forrest i sætningen. Det giver omvendt ordstilling:

'Kender du den mand?' - 'Nej, ham har jeg aldrig set før'.


Anmærkning:

I denne sætning er genstandsleddet ('ham') kommet
først i sætningen for at blive fremhævet. Der er ingen
tvivl om meningen, fordi 'ham' jo ikke kan være grund-
led. Det er et personligt stedord i akkusativ. Og 'jeg'
kan kun være grundled. Det er et personligt stedord i
nominativ. - Se artiklen om stedord.

Men almindelige navneord har ikke særlige former for
akkusativ (og dativ). - Ovenfor brugte vi sætningen 'Dren-
gen slog manden'. Her vil 'drengen' straks blive opfat-
tet som grundled, fordi ordet står først. Men hvis man
tænker sig, at der først er blevet stillet et spørgsmål om,
hvem manden egentlig slog, (var det pigen, drengen el-
ler konen?), så kan man også her fremhæve genstands-
leddet ved at stille det først: 'Drengen slog manden'. Det
er så en sætning med omvendt ordstilling, hvor grund-
leddet står sidst! Det undgår man helst på skrift. Hvis
man derimod taler, kan man hæve stemmen, når man
siger 'drengen', for at gøre meningen tydligere.

 

 


Til forsiden
Tilbage