Til forsiden
Tilbage


Stedord (pronominer)

  1. Personlige stedord
  2. Henførende stedord
  3. Spørgende stedord
  4. Påpegende stedord

Personlige stedord

Den, der taler, er 1. person (jeg, vi).
Den, jeg taler til, er 2. person (du, De, I, De),
Den, jeg taler om, er 3. person (han, hun, den, det, de).

Hvis den, jeg taler til, er en fremmed person, kan det være høfligst at sige 'De' i stedet for 'du', 'Dem' i stedet for 'dig' og 'Deres' i stedet for 'din' og 'jeres'. - De samme former kan bruges, hvis man taler til flere fremmede personer (2. person, flertal).

Grundled - subjekt (Nominativ)

1. person, ental
jeg ka
2. person, ental
du, De na
3. person, ental
han, hun, den, det a
1. person, flertal
vi kan
2. person, flertal
I, De nan
3. person, flertal
de an

Jeg gik: Ka kal,
Vi gik: Kan kal.

Genstandsled - objekt (Akkusativ)

1. person, ental
mig ka
2. person, ental dig, Dem -n
in
3. person, ental ham, hende, den, det (findes ikke)
1. person, flertal os kan
2. person, flertal jer, Dem -n ... hna
in ... hna
3. person, flertal dem ... hna

Det personlige stedord i 3. person som objekt findes ikke på chin. Det findes på dansk, og det kan ikke underforstås.

Jeg så dig: Kan hmuh,
Vi så det: Kan hmuh,
Vi så ham: Kan hmuh amah pa
Vi så dem: Kan hmuh hna,
Du så mig: Na ka hmuh,
Han så os: A kan hmuh.

Ejestedord (possesive pronominer) - genitiv

1. person, ental min, mit, mine
ka
2. person, ental din, dit, dine, Deres na
3. person, ental hans, hendes, dens, dets a
1. person, flertal vor, (vort), vores
kan
2. person, flertal jeres, Deres nan
3. person, flertal deres an

Nogle af ejestedordene har særlige former for intetkøn (-t) og flertal (-e). De retter sig efter det ord, de er knyttet til (den ting, som de ejer):

ental, intetkøn ental, fælleskøn flertal
1. person, ental mit min mine
2. person, ental
dit, Deres
din, Deres
dine, Deres
3. person, ental
hans, hendes, dens, dets hans, hendes, dens, dets
hans, hendes, dens, dets
1. person, flertal
vort, vores
vor, vores
vore, vores
2. person, flertal
jert, jeres, Deres
jer, jeres, Deres
(jere), jeres, Deres
3. person, flertal
deres deres deres

 

Min hest: Ka rang,
Mit hus: Ka inn.
Mine heste: Ka rang hna.
Mine huse: Ka inn hna.
Hans hest: A rang.
Hans hus: A inn.
Hans huse: A inn hna.

Ejestedordene kan både være adjektiviske og substantiviske.

Dette hus er mit: Hi inn cu keimah ta a si.

Tilbagevisende ejestedord

Den person, som ejestedordet viser hen til, kan være den samme som subjektet. Det medfører en særlig form for 3. person ental: sin, sit, sine.

I andre tilfælde, er der ingen forskel:
Jeg vasker mit tøj. (Ejestedordet 'mit' er samme person som 'jeg').
Du vasker mit tøj. (Ejestedordet 'mit' er ikke samme person som 'du').
Han vasker sit tøj. ((Ejestedordet 'sit' er samme person som 'han').
Han vasker hans tøj. (Han vasker en anden persons tøj).

'Katten diede sine killinger'. - 'Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna'.
'Katten diede dens killinger': Katten diede en anden kats killinger.

Tilbagevisende stedord - reflexive pronominer

Det tilbagevisende stedord står som objekt for det, som subjektet gør ved sig selv. (Eksempel: Jeg vasker mig, han vasker sig, vi vasker os). På dansk føjes ordet 'selv' ofte til det reflexive pronomen.
På chin er subjekt og objekt kombineret i eet ord i ental, men består af to ord i flertal.

dansk chin
subjekt reflexivt objekt
subjekt
(+ objekt)
reflexivt objekt
1. person, ental jegmig kaa
2. person, ental dudig/Dem naa
3. person, ental han/hun/den/detsig aa
1. person, flertal vios kan i
2. person, flertal I/Dejer/Dem nan i
3. person, flertal desigan i

 

En slange ruller sig sammen: Rul aa kual.
Hun sårer sig selv: Amah le amah aa tu.

Gensidigt tilbagevisende stedord - reciprokke pronominer

De reciprokke sætninger er dem, der udtrykker, hvad nogen gør ved hinanden. På dansk bruges ofte verbalformer, der ligner passiver: de skændes (skænder hinanden), slås (slår hinanden). De findes kun i flertal. Subjektet er som ved de reflexive pronominer. Objektet er i alle tre tilfælde 'hinanden'.

De slog hinanden: Pakhat le pakhat an i thawng.
Manden og konen elsker hinanden: Nu le pa cu an i duh veve.

Henførende stedord - (relative pronominer)

Henførende stedord indleder en bisætning, der beskriver et navneord.

som: Kan bruges som subjekt eller objekt i bisætningen.
der: Kan kun bruges som subjekt i bisætningen.
hvem: Kan bruges i stedet for 'som', hvis ordet står som objekt eller styrelse i et forholdsordsled (og der henvises til en person).
hvad: Kan bruges, når der henvises til begreber.
hvilken, hvilket: Bruges mest som henførende stedord til ting (fælleskøn og intetkøn).
hvis: Et henførende stedord i genitiv.

London er en by, som er værd at besøge: London cu tlawn phu a si.
De, som bryder loven, bliver straffet: Nawl a buarmi cu dan an tat hna.
Det, som han skrev, gav ingen mening: A ttialmi kha sullam a ngei lo.
Hun er den pige, der sælger flest bøger: Amah cu cauk zuartu kha a si.
Han forstår, hvad han læser: A relmi kha a hngalh.
Den, hvis tunge er svigefuld, falder i ulykke: Lei tthalo a ngeimi cu vanchiatnak chungah an tla tawn.

Når stedordet 'som' ikke er grundled i sin egen sætning, kan det underforstås:
'Den bog, som jeg læser, er god' = 'Den bog, jeg læser, er god'.
'Det land, som jeg læser om, er Danmark' = 'Det land, jeg læser om, er Danmark'.

Se mere om de henførende stedord i kapitlet om syntaks.

Spørgende stedord (interrogative pronominer)

hvem: om personer
hvis: om personer i genitiv
hvad: om ting og begreber
hvilken: fælleskøn
hvilket: intetkøn
hvilke: flertal

Hvilken dreng vandt præmien?: Khuazei ngakchia hi dah laksawng a hmumi cu a si?
Hvilke bøger læser du?: Zei cauk dah na rel len ko hna?
Hvem er beboeren af dette hus?: Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si?
Hvad vil befri et hus for rotter?: Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?
Hvem er du, Herre?: Ahodah na si, Bawipa?
Hvad er det, du har at meddele mig?: Zeidah chimh awk na ka ngeih?
Hvem er min moder og mine brødre?: Ahodah ka nu cu a si? Ahodah ka naule cu an si?
Hvilket er det første af alle bud?: Nawlbia lakah hin zeidah a biapi bik?
Hvad er dit navn? Na min zeidah a si?
Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den?: Ngun tangka phar khat in ka hmuh sak tuah u. Aho hmai le min dah a cuang?

Påpegende stedord (demonstrative pronominer)

Stedordet peger væk fra den talende:
den (fælleskøn, ental),
det (intetkøn, ental),
de (flertal).

Stedordet peger på noget, som er nær ved den talende:
denne, denne her, den her (fælleskøn, ental).
dette, dette her, det her (intetkøn, ental)
disse (flertal).

ental flertal
intetkønfælleskøn
peger her dette,
dette her,
det her
denne,
denne her,
den her
disse,
disse her
peger væk
det,
det der

den,
den der

de,
de der

Denne vej: mah lam hi.
Den vej: mah lam khi.

 


Til forsiden
Tilbage