Til forsiden
Tilbage


Navneord (substantiver)

Navneord er ord, der angiver ting, dyr, mennesker og begreber (for eksempel: bil, hund, mand, glæde).

  1. Tal
  2. Køn
  3. Fald
  4. Egennavne

Tal:

Der er særlige former for flertal. Normalt tilføjes et 'e' eller 'er'. Ordet 'hus' hedder i flertal 'huse'. Ordet bil hedder i flertal 'biler'. Men der er mange navneord, der ikke følger denne regel. Ordet 'barn' hedder i flertal 'børn'. Ordet 'mand' hedder i flertal 'mænd'.

På chin har navneordene ikke særlige flertalsformer; men man kan dog angive flertal ved suffixet -le eller partiklen hna.

entalflertal

hus
bil
lærer

huse
biler
lærere

Navneord uden flertalsform:

Ord for ting, der ikke kan tælles, har ikke flertal:

Sand, luft, vand, kaffe, mel, sukker, krudt, ukrudt, tøj, værktøj, utøj.

Sådanne ord kan bruges med bestemt form (sandet, luften, vandet ...).
Men man kan ikke sætte 'en' eller 'et' foran dem: (et sand, en luft ...). Man må bruge kendeordet 'noget': noget sand, noget luft, noget sukker.

(På en restaurant kan man dog godt bede om 'en kaffe'; men det betyder så i virkeligheden 'en kop kaffe').

Navneord uden entalsform:

Visse navneord bruges kun med flertalsform:

Bukser, penge, løjer, forældre (dog bruger mange nu formen 'forælder', hvis der er tale om blot een af forældrene).

Køn:

Navneord kan være enten intetkøn eller fælleskøn. Et 't' er mærket for intetkøn; et 'n' er mærket for fælleskøn. Det viser sig, når ordene bruges i ubestemt form eller bestemt form i ental.


Forklaring:

køn: nu le pa thleidannak.
hankøn (maskulinum): pa a simi.
hunkøn (femininum): nu lei thil.
intetkøn (neutrum): nu zong a si lomi, pa zong a si lomi.
fælleskøn: nu asiloah pa, nu le pa.

I gamle dage havde danske navneord tre køn: hankøn,
hunkøn og intetkøn. Nu er hankøn og hunkøn det samme,
fælleskøn.

 

 

 

Ubestemt eller bestemt form:

Eksempel: 'Jeg vil gerne købe et hus'. Jeg tænker ikke på et bestemt hus, bare et eller andet hus. (Det er også muligt at sige, 'Jeg vil gerne købe hus').
'Jeg vil gerne købe huset'. Jeg har set på et hus, og det bestemte hus vil jeg gerne købe.
Flertal, ubestemt: 'Jeg vil gerne købe huse'.
Flertal, bestemt: 'Jeg vil gerne købe husene'.

Ental af den ubestemte form kendetegnes altså ved, at navneordet har kendeordet 'et' (for intetkøn) eller 'en' (for fælleskøn) eller står alene: et hus, en bil, hus, bil.

Ental af den bestemte form kendetegnes ved, at der er tilføjet et -et (intetkøn) eller et -en (fælleskøn): huset, bilen.

Flertal af den bestemte form kendetegnes ved endelsen -ne: husene, bilerne, mændene.

På chin har navneordene ikke særlige bestemte former. Men brugen af partiklerne cu og kha kan minde lidt om den bestemte form.

  ubestemt form
bestemt form
ental flertal ental flertal
intetkøn

hus

huse huset husene
fælleskøn bil biler bilen bilerne

Navneord kan også få bestemt form ved hjælp af de bestemte artikler (kendeord): det, den, de. Se eksempel i kapitlet om tillægsord.

Fald:

Et navneord kan fungere som grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt). Se kapitlet om syntaks.

De tilsvarende former hedder:

SætningsledForm
grundled (subjekt)nævnefald (nominativ)
genstandsled (objekt)
genstandsfald (akkusativ)
hensynsled (indirekte objekt)
hensynsfald (dativ)

Der er ingen forskel på formerne i disse tre tilfælde, når det drejer sig om navneord.

Manden slog drengen (manden er subjekt, drengen er objekt): Mipa nih ngakchia a cumh.

Drengen slog manden (drengen er subjekt, manden er objekt): Ngakchia nih mipa a cumh.

Ejefald (genitiv):

På dansk har man også en særlig form for ejefald (genitiv), der bruges, når navneordet står som ejer af noget eller nogen. Ejeren står foran det ejede (som på chin), og navneordet for ejeren har fået tilføjet et -s:

Mandens børn: Mipa fale.

Hvis ordet ender på et 's', kan man tilføje en apostrof (') for at angive genitiv:

'Mit hus' vinduer': 'Ka inn thlalangawn'.

Ejefald (genitiv) ubestemt form
bestemt form
ental flertal ental flertal
intetkøn

hus'

huses husets husenes
fælleskøn bils bilers bilens bilernes

I skolerne lærer man at bøje navneordene således:
Et hus - huset - flere huse - alle husene,
en bil - bilen - flere biler - alle bilerne.

Egennavne:

Almindelige navneord som 'bil' og 'hus' kaldes også fællesnavne. De har almindeligvis flertalsformer, og de kan bruges i både bestemt og ubestemt form.

Egennavne er navne på personer, lande, byer, veje, biler m.m. De skrives med stort begyndelsesbogstav:

Poul, John, Danmark, England, København, Esbjerg, Cederlunden, Ford, Mitsubishi.

De har ingen flertalsformer og ingen bestemt form; men de har genitivsformer (et tilføjet '-s').

Man kan ikke sætte 'en' eller 'et' foran egennavne. Men bilnavne kan man alligevel behandle, som om de er fællesnavne.

Eksempel:
Har du set Ford'en derovre?
Det er ikke en Ford. Det er en Volvo.


Til forsiden
Tilbage