Udtale

Som danskere behøver vi nogen hjælp for at forstå, hvordan man udtaler ordene i Chin. Det er et held for os, at man bruger det samme alfabet som vi, det latinske. Det skyldes, at det var amerikanske missionærer, der udviklede deres skriftsprog.

Jeg har forsøgt at få hjælp fra artikler på internettet. Det var især to, der hjalp mig: Dr. George Bedell og Dr. No Than kap.

Selvlyde (vokaler):

a: = som i 'car' på engelsk.
aw: = som i 'law, raw, saw' på engelsk.
e: = som 'met' på engelsk.
i: = som i 'sit, marine' på engelsk-
o: = som i 'no' på engelsk.
u: = som i 'rule, pull' på engelsk

Vokaler kan være lange eller korte. I Hakha Chin (Lai) bruger man ikke som i Zolai dobbelte vokaler til at angive længde. 

Betoningen kan også være forskellig, faldende eller stigende eller ingen af delene.

Medens ovenstående liste kan ses som den klassiske beskrivelse, må vi være opmærksomme på, at unge mennesker åbenbart har en tilbøjelighed til at skrive et 'o' i stedet for 'aw'. Vi kan også se i David Van Biks Chin-English Dictionary, at mange ord kan skrives med enten 'o' eller 'aw'.


Medlyde (konsonanter):

Som i andre sprog kan medlydene være stemte eller ustemte. Det skaber nok ikke de store problemer, så vi vil nøjes med at pege på det specielt karakteristiske.

c: = ds
ch: = som 'ch' i 'church' på engelsk.
h: = i begyndelsen af en stavelse kan det være som vort 'h'; men i slutningen af en stavelse fungerer bogstavet som det stød, vi ikke har noget tegn for på dansk.
p, t, k: Vi hører dem måske som 'b', 'd' og 'g'.  - Hvis vi er så heldige at blive udnævnt til bedsteforældre for chinbørn, vil vi høre 'Bu' (bedstefar) og 'Bi' (bedstemor); men ordene staves 'Pi' og 'Pu'. Når p, t og k skal være aspirerede, får de tilføjet et h: ph, th, kh.
t med en prik under(ṭ): Dette er et specielt Lai bogstav. Det kan være svært at høre forskel på det og et almindeligt 't'; men tungen er placeret anderledes. Professor George Bedell har nævnt, at tungespidsen bøjes bagud, når man udtaler et . I ordbøgerne skrives 'tt' i stedet for.
z: stemt 's'. Men i mine øren kan det undertiden mere lyde som det franske 'j'.