Til forsiden
Tilbage
Translate to English with Google

Om sproget

 

Sproget Chin findes i flere forskellige dialekter, der vist kan være ret så forskellige fra hinanden. Den dialekt, der tales omkring hovedstaden Hakha, forstås efter sigende af alle (eller: de fleste) chin'er. Man kalder den Hakha Chin. Og de, som selv taler denne dialekt, foretrækker ofte betegnelsen Lai.

Det var baptistiske missionærer, der gav folket dets skriftsprog. Derfor bruges det latinske alfabet og ikke de "indiske" bogstaver, der ellers bruges i Burma (Myanmar). Det er naturligvis et held både for os og for de flygtninge, der nu skal forsøge at få et liv i Danmark.Men sprog kan være opbygget meget forskelligt, og forskellighederne kan være medvirkende til vanskeligheden ved at tilegne sig et nyt sprog. Det, som virker indlysende i det ene sprog, er måske fremmed for det andet.

Sprogets opbygning
Syntaks
Former
Udtale og betoning

Sprogets opbygning

De forskellige chin-dialekter er genstand for sprogforskernes interesse, og derfor er der mulighed for at finde nogle artikler på internettet. De er uden tvivl af høj faglig kvalitet, men til gengæld næsten utilgægelige for os, der ikke har lært det anvendte begrebsapparat. Jeg har dog forsøgt, om jeg kunne få lidt ud af dem. Hvis man skal lære chin'erne dansk, kan man måske bedre fatte visse forståelsesvanskeligheder, hvis man ved lidt om de strukturelle forskelle.

De observationer, jeg meddeler i det følgende, er hentet fra en del af de artikler, jeg har fundet på nettet:

Der er ingen som helst garanti for, at jeg har forstået disse kloge folk helt rigtigt. Nogle af den bruger det konventionelle skriftsprog; andre bruger lydskrift, hvilket ikke gør forståelsen nemmere for en amatør.

Syntaks

(Syntaks drejer sig om, hvordan ord føjes sammen til sætninger, hvorimod formlære handler om, hvordan selve ordene dannes. Denne skelnen er ikke så klar, når det drejer sig om chin. Der kan være en uafsluttet diskussion om visse partikler, om de skal opfattes som selvstændige ord eller blot som orddele. Se især: George Bedell: 'Word Combination' in Lai.)

Eksemplerne i det følgende kan være hentet fra ovenstående litteratur eller fra David VanBiks ordbog.

Ejer før ejet:

Det er som på dansk. Men på dansk har vi en genitivform for ejeren. Det har man ikke på chin, hverken hvis ejeren er et navneord eller et stedord.

Relativsætning foran:

Et navneord kan på dansk være beskrevet med en relativ sætning. På dansk kommer relativsætningen bagefter. - På chin kommer den før navneordet. Den kan være kendetegnet ved partiklen 'mi', der også bruges til at danne adjektiviske udtryk.

Styrelse før forholdsord:

Hvor man på dansk vil sige 'til Falam', vil man på chin sige 'Falam ah'. - Et forholdsord hedder på latin 'præposition'. I chin-sammenhæng burde det altså hedde 'postposition'.

Det gælder også, hvis styrelsen er en sætning:

"Efter at han var færdig med at spise, gik han"

a ei dih hnu ah a kal
3sg spise slutte efter 3sg gik

Genstandsled før udsagnsled:

Altså det modsatte af dansk.

Det gælder også, hvis genstanden er en verbalkonstruktion:

"Jeg ønsker at hjælpe ham":

amah bawmh ka duh
3sg hjælpe 1sg ønsker

"Manden kogte (koger) maden":

mipa nih rawl a chuan
mand ERG mad 3sg koge

Dette eksempel kan belyse et par andre ejendommeligheder.

Navneord som grundled overfløddiggør ikke stedordet:

Grundleddet er ‘mipa' (mand). Stedordet er ‘a' (han, hun, den, det). Det svarer nogenlunde til det jydske: ‘Manden han koger maden'.

Hvis der er genstandsled, får grundleddet et særligt kendetegn:

Kendetegnet er ‘nih', der af sprogforskeren betegnes med ‘ERG'.

Prædikat kommer før copula:

Eksempel:

Han er en mand:

mipa a si
mand 3sg er

Særlige partikler kan angive sætningens aspekt:

En spørgesætning kan afsluttes med ‘maw', hvis den ikke indeholder andre spørgeord.
Et udsagn om fremtiden kan afsluttes med ‘lai'.
Hvis sætningen angiver noget vedvarende (i nutid eller fortid), kan sætningen afsluttes med ‘lengmang' eller ‘lio'.
Fortid kan angives ved et afsluttende ‘cang'.

David A. Peterson nævner i sin artikel en række andre partikler, der kan føjes til verbet og derved give sætningen et helt specifikt aspekt, f.eks.:

Der er også partikler, der tjener til at angive den talendes forhold til det, han siger: om han fremsætter noget som et faktum, om han blot refererer, hvad andre siger, om han tager forbehold over for udsagnet.

Læs mere i artiklen Partikler.

Former

Ordklasser

Det vil måske være uforsigtigt at forudsætte, at chinsproget uden videre arbejder med de samme ordklasser, som vi kender i de vestlige sprog. Men til praktisk brug kan man i alt fald gøre det et stykke vej.

Der vil ofte være en endelse, der angiver ordets funktion:

ingen endelse verbal konstruktion
nak nominal konstruktion
mi adjektivisk konstruktion
in adverbiel konstruktion

Til belysning kan bruges benægtelsen 'lo':

lo negativ sætning
lonak negativt nomen
lomi negativt adjektiv
loin negativt adverbium

 

Navneord

Der skelnes ikke nødvendigvis mellem ental og flertal. Men et suffix -le kan dog angive flertal. Det samme kan partiklen 'hna', der stilles bagved navneordet.
Der er ingen specifik genitivsform. Man stiller blot ejeren foran det ejede (som på dansk, men altså uden at ejeren mærkes med en særlig form).

Stedord

Nogle af stedordene har samme former for grundled og genstandsled. Det kan medføre sætninger som 'Kan du hjælpe vi?' eller 'Os vil gerne betale'.

Læs mere i artiklen om stedord.

Udsagnsord

Der er ingen personbøjning. Udsagnsordet hedder det samme uanset grundleddet.
Der er ikke særlige former for nutid, datid og fremtid. Det klares med en af de partikler, der er omtalt ovenfor.
Der er ikke særlige former til at skelne mellem f.eks. indikativ og konjunktiv. Til gengæld er der et væld af partikler, der kan give meget nuanceret modus. Se ovenfor.

De fleste udsagnsord har to former, der tilmed kan varieres ved forskellig betoning.
Det er ikke indlysende for os, hvad der betinger brugen af disse former. Det kan have at gøre med, om et udsagnsord har genstandsled. Men det kan også hænge sammen med andre forhold.
Sætningen "a tla lo" betyder "han faldt ikke". Hvis man derimod skal sige "da han ikke faldt", så ændres 'tla' til 'tlak'. Måske er det sætningens status af bisætning, der betinger det.

Læs mere i artiklen Verber.

Gradbøjning

Komparativ kan udtrykkes med 'deuh' ('mere'),
Superlativ kan udtrykkes med 'bik' ('mest').

Matthew S. Dryer giver dette eksempel:

"Den mand er yngre end mig":

mah mipa khi keimah nakin a no deuh
DEM mand den 1.sg. (mig) end 3. sg. (han) ung mere

Sprogforskeren bruger betegnelsen 'standard' for 2. sammenligningsled ('mig') og gør opmærksom på, at standard kommer før 'end', som igen kommer før komparativen.

Vor ordbog har også et par eksempler:

"John er højere end Jack":

John cu Jack nakin a sang deuh
John - Jack end han (er) høj mere

Partiklen 'cu' knytter sig her til John; det er en såkaldt 'topicaliser' og kunne måske oversættes til 'ham dér'. Men det ville nok give sætningen overbalance. Man oversætter normalt ikke ordet.

"Jeg ville hellere gå i dag end i morgen":

Thaizing nakin nihin ah ka kal deuh lai
i morgen end i dag - jeg mere FUTURUM

Læg mærke til, at 'deuh' her knytter sig til verbet.

Partiklen 'ah' er en stedspartikel; kan måske forstås som et forholdsord: 'på, ved, i'.

"Et fly går hurtigere end et tog":

Vanlawng cu tlanglawng nakin khulrang deuhin a kal
fly - tog end hurtigt mere 3.sg. går

Ordet 'deuh' er her blevet til 'deuhin'. Det må skyldes, at ordet 'hurtig' her har funktion af biord. Se ovenfor, ordklasser.

NB: I alle eksemplerne er det ordet 'nakin', der må oversættes til 'end'. Alligevel er det ordet 'deuh', der i ordbogen står som oversættelse af det engelske 'than', lige som det også står som oversættelse af det engelske 'rather' (hvilket måske er mere forståeligt).

Udtale og betoning

En af de små i en flygtningefamilie blev sendt til hørelæge, fordi hun sagde 'gira' i stedet for 'giraf' og 'elefan' i stedet for 'elefant'. Det var nu ikke ørene, der fejlede noget; det ligger i sproget. Der er visse endelser, der er meget uvante.

På samme måde skal der en hel del øvelse til for at kunne sige 'dansk' i stedet for 'dan' og 'tolk' i stedet for 'tol'.

Den slags udtalefejl kan være til stor frustration for den danske tilhører. Hvad taler manden om? Har han importeret et eller andet, siden han taler om 'told'?

I Esbjerg ligger sprogcentret på Darumvej. Det blev i chin'ernes mund gerne til 'Drum'. Underligt for en dansker; for der står jo tydeligvis et 'a'.

En forklaring kom nær, da der skulle indføres en rettelse i ordbogen for det danske ord 'ært'. Det skulle hedde 'sataw pe'. - Da ordet blev udtalt, var det første 'a' så svagt, at det næsten lød som [ståh pe] (kombinationen 'aw' lyder næsten som et 'å').

På samme måde med et ord som 'saram' (dyr). Det blev næsten til [sram].

Forklaringen er, at visse konsonanter i chin har en funktion med hensyn til at angive stavelsernes betoning. - Det var så forklaringen på, at det for dem var naturligt at udtale 'Darum' 'drum'.

Opgaven for en sproglærer må så i dette tilfælde være at gøre opmærksom på, at konsonanter ikke har nogen sådan funktion i det danske sprog.

På chin er der ikke blot betonede og ubetonede stavelser. Der er også stavelser med faldende eller stigende tone. Så betoning har uden tvivl en større betydning end i dansk. - Den lille pige, der ikke kunne sige 'elefant', skulle jo lære det. Så vi forsøgte at sige det meget tydeligt: 'elefant' - med hævet stemme på sidste stavelse. Hun forsøgte: 'elefan'. Nej, det var der ikke endnu. - Igen: 'elefan'. Sidste stavelse blev næsten råbt ud. - Så måtte vi forsøge igen - uden at hæve stemmen mere end normalt på sidste stavelse: 'elefan-t'. Det hjalp efterhånden.

Nogle voksne havde fået en mærkelig måde at sige 'hjælper' på. Sidste stavelse blev råbt ud. Det var uden tvivl et resultat af sprogskolens forsøg på at indlære forskellen på infinitiv 'hjælpe' og indikativ 'hjælper'. Sådan gør vi jo i Danmark. Tænk bare på, hvordan det lyder, når vi skal personbøje et fransk eller spansk verbum. Vi lægger et ekstra tryk på sidste stavelse, selv om vi jo godt ved, at det ikke skal være der i virkelig brug.

Det er så hos os selv en indforstået forudsætning. Men folk, der kommer fra helt anderledes sproglige landskaber, kan jo godt tro, at der i dansk er sådan nogle underlige råbelyde.


Roland Siang Nawl er en ung Chin, der nu lever i Australien. Han er i færd med at skrive den første grammatik nogensinde om chin-sproget. Han har givet mig lov til at fremvise et nogle af hans artikler (de er på engelsk): Verbal Alternation (her let forkortet) beskriver indgående brugen af de to former, udsagnsord kan have. Pronouns and Agreements in Lai forklarer brugen af stedord. Auxiliaries handler om hjælpeudsagnsord.


 

Til forsiden
Tilbage